4.22.2015

22th April

Så er vi nået halvdelen af april måned, og kan kun sige at det har været en dejlig god måned som startede med en virkelig tiltrængt påskeferie før en hel masse lab-timer på skolen. Men jeg kan ihvertfald nævne mindst 4 gode grunde til at det har været ekstra godt i april!

1. Vejret. Vejret. Vejret. Vi har virkelig været heldige for der har været flere solrige dage i træk, og så fik man muligheden for at finde den tynde forårsjakke frem, og smide den lange vinterfrakke bagerst i skabet! Solbrillerne skulle også på, og en masse D-vitaminer var der at få, så vi kan føle os ekstra raske og godt tilpas. Der er jo en tendens til at føle sig mere syg om vinteren, måske pga. manglen på D-vitaminer?


2. Så har jeg været sammen med en masse venner, som kom langvejs fra. Det har bare været nogle virkelig hyggelige dage, hvor man konstant er i god og positiv stemningen, omgivet af dejlige mennesker og spist en masse lækkert mad.


3. Og som tiden går - begynder sommerferiens planer at tage mere form, og jeg kan sige at jeg glæder mig vanvittigt meget. De første 4 uger med min familie er stadig uklar, for der er 1000 ting vi gerne vil nå, men tiden er så knap. Selvfølgelig er 1. prioritet at besøge min mormor, og så kan sjov og ballade komme ved siden af som en stor side gevinst. Endelig er der Cambodia turen, som bliver virkelig hårdt, men virkelig godt for mig (tror jeg). Jo mere jeg hører om det, jo mere glæder jeg mig til turen. Vi var nemlig til et møde med alle deltagere, og der fik vi flere detaljer af vide og holdet var bare samlet og det bliver godt!


4. Materiel lykke. Yes, jeg har shoppet lidt her i april og shopping gør altid en glad. Jeg kan ihvertfald aldrig vente med at bruge tøjet, og prøver det konstant derhjemme. Tænk, et lille stykke tøj kan gøre en så besat, det er nærmest en skræmmende tanke! Men jeg har fået købt en læderjakke, et par sneaks og en nederdel (skal nok vise snarest). To af tingene er fra lagersalg, så det er nogle HELT okay køb. Så underligt at man kan blive så lykkelig for det materielle.

//M



Ingen kommentarer: