Status

På det populære burger sted Sliders på Nørrebro lige ved Dronning Louises Bro, very good

På TGI Friday med pigerne og få lidt dessert, Oreo Madness og Brownie.

Hej blog, så er det længe siden med et mere normalt indlæg. Siden jeg er kommet hjem fra min rejse, har jeg været til reeksamen og så er jeg faldet til jorden igen efter flere morgener hvor jeg virkelig har haft den der tomrums følelse. Siden hen er jeg startet i skole igen, og dagene op til var jeg bare SLET ikke klar til at komme tilbage til det store laboratoriet og de kedelige forlæsningstimer. Men når det endelig kom til stykket var det overhovedet slet ikke så slemt, det var faktisk rart nok at se folk igen og komme tilbage til skole-stemningen. Selve fagene vi har her på 5. semester, giver meget mere mening nu da vi har fag som lægemiddelfremstilling osv, og det virker mere relevant for vores studie. Så har der været lidt lagersalg, og jeg gik glad derfra med en regnjakke i posen. Jeps, en regnjakke, så praktisk er jeg blevet, ej men når vi går efteråret i møde og jeg har et udendørs arbejde så bliver man altså nødt til at tænke mere praktisk!

Jeg har også været meget ude og spise, især Burger.. jeg skal ihvertfald ikke have burger i lang tid for har fået friture kvalme, og nu bliver jeg nødt til at spise andet. Så prøver at undgå burger for det næste stykke tid. 

Derudover er L endelig flyttet til Kbh, så det er rigtig rart at vi ikke skal krydse to broer for at se hinanden. Det er bare hyggeligt, og det går godt og det hele. Vi ses derude, //M

First day of spring

Yay, så blev det endelig forår!! Vejret har bare ikke lige været med til at vise den sande skønhed ved foråret desværre, for der har været sne og regn hele søndagmorgen og formiddag, sikke en skam! Ellers glæder jeg mig utroligt til at vågne op til smukke solopgange, som denne jeg oplevede i fredags meget tidligt om morgen. Jeg glæder mig til at gå foråret i møde, for det betyder varmere vejr, flotte overgangsjakker, lettere tøj, mere sol = mere glæde, grønne træer, lyserøde blomster og spirende kærlighed. hihi, Foråret er jo opvarmning til sommer, så det kan kun være godt!! Håber at der i de kommende dage og generelt i foråret, kommer til at være lidt mere anledning til sol og mere bloggin! Stay tuned //M  

Reflection

En ting vi glemmer i vores travle hverdag, er at være taknemlige og vise kærlighed. Vi kender det alle sammen for godt, fordi behovet for at vise taknemlig/kærlighed er ikke altid højest prioriteret. I min hverdag er det ihvertfald unormalt at jeg fortæller min familie eller mine nærmeste hvor meget jeg elsker dem, eller hvad jeg godt kan lide ved dem. I bund og grund er det vel fordi de et eller andet sted, godt ved det og ikke har brug for en bekræftelse. Desuden kan det også blive for meget at skulle høre eller sige 'jeg elsker dig' for tit. Men en gang i mellem bliver man også nødt til at vise denne kærlighed overfor sine medmennesker, for det er de gode, og ikke mindst små handlinger der alligevel betyder noget. Så husk at give din mor et ekstra langt kram, eller smil til folk der passerer din vej, for at de kan mærke din taknemlighed og glæde. :) //M

A very speciel gift

Har i nogensinde tænkt over hvad den mest værdifulde gave man kan give til en anden er? Hvis ja, fedt at i også har tænkt over det. Hvis nej, så læs med..

Forestil dig, at der er en bank, der hver morgen sætter præcis 86.400 kr ind på din konto. Men saldoen overføres ikke fra dag til dag. Hver aften slettes alt, som du ikke fik brugt i løbet af dagen. Hvad ville du gøre? Hæve hver en øre selvfølgelig.
Hver af os har faktisk sådan en bank, dens navn er TID.
Hver morgen sættes der 86.400 sekunder ind på din konto. Hver aften afskriver den som tab alt det, du ikke fik investeret i et godt formål. Der overføres ingen saldo. Der tillades intet overtræk. Hver dag åbner den en ny konto for dig. Hver aften brændes dagens rester. Hvis du undlader at bruge dagens indestående, så er tabet dit. Du skal leve i nuet med dagens indskud.
Invester det på en måde, så du får det bedste afkast i helbred, lykke og glæde. Tiden iler. Få det bedste ud af hver dag!
For at forstå værdien af ET ÅR så spørg en studerende, der dumpede til eksamen. For at forsåt værdien af EN MÅNED, så spørg en mor der har født et barn for tidligt. For at forstå værdien af EN UGE, så spørg udgiveren af et ugeblad. For at forstå værdien af ET MINUT, så spørg en, der lige er kommet for sent til toget. For at forstå værdien af ET SEKUND, så spørg en person, der lige med nød og næppe undgik en ulykke. For at forstå værdien af ET MILLISEKUND, så spørg en, der fik sølvmedalje ved olympiaden.
Værdsæt hvert øjeblik du har! Og husk - tiden venter ikke på nogen!
I går er historie
I morgen kender vi ikke
I dag er en gave, så nyd den!

Jeg har desværre ikke et så godt skrive-talent, så naturligvis har jeg ikke skrevet det selv men lånt det fra facebook. Det lille tekststykke fik mig faktisk til at tænke på hvor meget jeg egentlig spilder min tid på unødvendigheder! Det handler jo om prioritering, og jeg føler at jeg altid ender med at sidde og slippe min dyrebare tid væk! For nogle gange føler jeg bare ikke at 24 timer i døgnet er nok. Faktisk er det mindre, for vi bruger 8 timer af dem på at sove væk. Tiden er faktisk en sjov faktor, for tiden har ikke altid den samme tempo. Har i lagt mærke til hvor hurtigt tiden er til at indhente os om morgenen, og selvom man siger at det er fordi du er langsom om morgenen, så kan jeg ikke tro at det er grunden til at tiden løber fra os om morgenen. Jeg skynder mig jo?! Og omvendt, til forelæsingerne kan 5 minutter bare ikke gå langsommere. Jeg tror virkelig ikke bare på at det er en følelse man har, men at tiden driller os. Når man har mest brug for det, er det der ikke og omvendt? Er det ikke sådan tiden leger de drilske lege med os?

Tilbage til starten, så er tid jo noget af det vigtigste man kan give til en anden. Det handler jo ikke om de dyre gaver, nej, tværtimod, men om at investere og reservere tiden til en man holder af. Har i nogensinde tænkt over det? //M

"Today is a gift, that is why it is calles the present"

Relieved

Puha, det har været noget af en uge i sidste uge. Så mange ting opstod på en gang og så meget skulle nås på så kort tid. Men nu er det hele heldigvis ude af billedet og jeg har netop lige fået læst de sidste sider indenfor dette fag, inden eksamen går løs på mandag. Det er en dejlig følelse at kunne ånde lettet ud og ikke bære rundt på en tung byrde eller bekymre sig om at skulle færdiggøre noget til et bestemt tidspunkt. Jeg er virkelig alt for dårlig til at give mig selv pause og belaster mig selv alt for meget. Det jeg må være bedre til at gøre er, at give mig selv pauser og bare tænke fuck it.

Think again

"Once you think a thought, it is extremely difficult to unthink it" by John Green

Har i nogensinde været oppe og skændes med nogen, og været så sur over at de ikke kunne forstå situationen fra jeres side af? Har i så nogensinde efterfulgt tænkt over at, det måske kunne være at vedkommende så på situationen helt anderledes? Tænk lige over citatet her - det er jo rigtigt, at det er svært at "unthinke" sin tanke, når tanken først allerede er født. Jeg har tit siddet og summet længe efter et skænderi, at der muligvis også var en side af sagen. Der er jo aldrig nogen der vil indrømme at de tager fejl, fordi det er ekstremt svært at bevæge sig væk fra den tankegang. Det mærkeligste ved det hele, er at det findes virkelig mange mennesker i verdenen, og at alle disse mennesker har et anderledes syn på både livet og generelt. Hvor mange tanker er der så ikke at unthinke? Prøv selv at glemme en tanke du har tænkt.. jaa, der skal næsten en hjernerystelse til for.
Lidt tanker her på en onsdag aften //M

Freak. So what?

Dette indlæg kommer til at handle om bloggens navn faktisk. For ikke ret lang tid siden faldt jeg over denne sang inde på Kenzas blog, som for øvrigt er en alt for awesome blog. Ikke nok med at jeg beundrede sangerindens stemme og melodien, så synes jeg at der gemmer sig et godt budskab i teksten, som afspejles så smukt i videoen.

Alle piger har nok, i mere eller mindre omfang, oplevet følelsen af at være usikker på sig selv. Personligt har jeg ikke undgået at være det, og det hele startede med at jeg i 5. klasse skulle gå med briller. Sådan nogle rigtig rædselsfulde og nørdede Harry Potter-briller. Puha, det var slemme tider. Fordi man ikke ligner størstedelen af flokken, føler mig sig som en ”freak” og uperfekt. Man tænker, at hvis bare man lignede alle de andre, så vil andre mennesker synes bedre om en og snakke om ude ved krogene, og på den måde vil ens opfattelse af sig selv også blive bedre. Men er det virkelig så slemt at se anderledes ud? Bare fordi man ikke ser ud som andre betyder det jo ikke at man er grim, hvilket man med det samme bilder sig selv ind. Nu hvor vi til dagligt ”bombarderes” af smukke piger på fx facebook og instagram, tror jeg bestemt ikke at usikkerheden blandt unge piger bliver bedre. Man vil gøre så meget for at opnå sådan et perfekt udseende som på billederne, for sådan som man ser ud er ikke godt nok og den pige man ser i spejlet vil altid være alt for tyk eller have alt for uren hud i ansigtet. Nogle gange oplever man tilfælde hvor denne indre konflikt og selvkritik tager overhånd, så man opgiver alt det man faktisk kan lide at lave og lægger alt fokusset på noget overfladisk, som i virkeligheden ikke gør en så glad som man skulle tro. Hvad er hele formålet så med at efterstræbe det ”perfekt”, hvis man distancerer sig fra hvem man i virkeligheden er?

Det korte og det lange er, at man ikke skal være bange for at være den man er, og stå ved det. Det lyder lettere end det er, og selvfølgelig vil man gerne føle at man passer ind et sted. Men hvis man kan være lige den man er, uanset hvordan man ser ud eller kommer fra et sted, så er man i det rette sted. Og glem ikke at I alle er smukke mennesker, på hver jeres helt unikke måde.

Lige lidt mandagsreflektioner herfra. I må have det skønt. Glem nu ikke at lytte til sangen.

- L

Ej stalker du?

Undskyld mig, men hvem stalker ikke? Jeg hader at man skal være direkte flov over at indrømme at man stalker folk på facebook, af ren nysgerrighed. Det ligger til vores natur at være nysgerrige og gerne vil vide mere om folk. Eller måske mest for det kvindelig køn. Der er bare så mange måder at stalke på, og det er bare en diskret måde at lære folk at kende på eller identificere dem. Det er så nervepirrende nogle gange, for man er bange for at komme til at like billedet på instagram, sende en forkert venneanmodning eller andre former for afsløring af sin mission.
Jeg føler mig også rigtig som en stalker, fordi jeg læser så mange blogge og føler at jeg nærmest kender folk fordi man ved så meget (og dog, det kommer an på hvor meget folk deler). Når man starter i en ny klasse, vil man gerne have et hurtigt førstehåndsindtryk af hvem man skal omgives med de næste år (selvom det måske ikke er den mest fair måde at dømme folk på). Når man er ved at falde for ham, kunne det være rart at vide hvem hans ekskærester er, hvilke venner han omgås med, for at danne et indtryk af hvordan hans personlighed måske er. Når veninderne snakker om en pige, som du netop ikke kender begynder man af nysgerrighed at stalke. Det hele sker jo på facebook, instagram, snapchat og diverse sociale netværk.
Jeg fandt mig selv i at smågrine og nikke genkendelig, da jeg sad og læste M!'s artikel her og nåede til punkt 3. At vi (kvinde syn) af natur er merenysgerrige end mænd. Så når vi har Facebookstalket alle dine ekskærester, dine venner, dine venners kærester og samtlige af dine kvindelige kollegaer, er det ikke, fordi vi er sindssyge. Det er bare en helt naturlig forskel på kønnene.
Jeg synes, ihvertfald ikke at det er noget at være flov over, for ALLE gør det. //M

Can't let it go

Hej blog, først og fremmest vil jeg lige sige mange tak for min tid her på bloggen med min dejlige makker, Maria Nhu.

Eller hvad????

Okay, vi kan vist alle sammen uden tvivl nikke til, at jeg er det mest forvirrede får her på bloggen. Jeg ved godt at mit sidste indlæg herinde var fra et lysår siden, og no wonder at der opstår tanker om at min tid på bloggen er forbi nu. Meeeeeeen nej! Jeg forlader ikke denne blog, selvom jeg var overbevist om at det ikke er noget jeg vil bruge tiden på mere. Men hvad sker der så lige, når man sidder og skal til at give afkald på det? Jeg får en åbenbaring om at jeg ikke kan give slip på bloggen, for den har jeg haft sammen med Nhu i over tre nu. Det er vores ting, og det er alt for trist at skulle forlade den. Derfor har jeg valgt stadig at være på bloggen, så I slipper ikke for mig. Final decision.

Og nu tænker I nok, at der nok ikke går længe før jeg er ude af syne igen, eftersom jeg stinker til at opdatere herpå. Det vil jeg lave om på og har allerede indgået en "kontrakt" med mig selv og Nhu om at blogge et antal gange på bloggen. Vi blogges ved og jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang igen, kære læsere. I'm back!

Kram,

- L

ANNOUNCEMENT: #BREAKUP

Hej blog, jeg kommer med noget nyt som desværre ikke er noget glædeligt nyt som i måske har læst ud fra overskriften. Det er ikke kæreste break up news, men det er min blog-kollega-skribent der slår op. Linh har valgt at forlade bloggen for nu, og som nogle af jer måske også har opdaget har hun været MEGET inaktiv på bloggen. Derfor har hun mistet lysten til at fortsætte og sagt stop på sin post. Efter 3 års langt og godt samarbejde har vi formået at afskrive en masse tanker, minder og oplevelser til jer læsere og til os selv. Bloggene (Love your life og Le Mouton Noir) har været dokumentation for vores liv gennem gymnasiet og starten af universitetet. Jeg er personlig ked af at skulle køre bloggen alene fra nu af, men kan glædelig meddele at jeg ikke stopper. Så jeg håber ikke at i står af, selvom bloggen har været rigtig kedelig her på det sidste. Jeg vil prøve så godt så muligt at gøre det mere spændende, og så håber jeg at i fortsat vil læse med :)

Om bekymringer

Noget jeg har undret mig mig over er, hvorfor man nogen gange bliver irriteret, når folk bekymrer sig om en,  i stedet for at blive glad for, at der er en som faktisk tænker på en. Men når man er i selve situationen kan man ikke lade være med at blive irriteret på vedkommende. De bekymrer sig jo bare om en af en årsag - at de holder af en og ikke vil have at man bliver udsat for noget dårligt. Det er også rigtig sødt, og jeg kan udmærket godt følge dem. Så man burde sådan set ikke blive irriteret på dem, når man tænker over det. Men sommetider har man bare ikke behov for at høre på andres bekymringer om en, for man mener jo, at der ikke er nogen grund til det. Man har jo styr på det og kan klare det hele. Idet nogen bekymrer sig om en, er det som om troen på at man nok skal komme igennem alt problemfrit, forsvinder. Man vil ikke føle sig som et lille barn igen. Det er en tanke jeg ikke bryder mig om. Dette betyder dog ikke at jeg er ligeglad og utaknemmelig for de folk, som bekymrer sig om en. For det varmer hjertet, når man ved at der er nogen som "care" for en. Lige nogle tanker jeg havde i hovedet denne mandagaften...

-L

Those perfect get-aways

Hej blog. Fik jeg nogensinde nævnt at jeg har fået min iPhone igen, eller faktisk en helt ny en, så tilbage til iPhone-kvali billeder fordi det tager så lang tid at oploade billeder fra kamerat grundet den gode kvali. Og tilbage til mange selfies igen, hurra! :)

Nå, men jeg fik lige den gode ide at skrive om at komme væk når man har brug for det, fordi Charlotte endelig er kommet tilbage fra Vietnam hvor jeg var ude og hente hende i lufthavnen (billede nedenunder). Ja, nogle gange har man virkelig bare brug for at komme væk fra hverdagens rutine og brug for en kort vejrtrækning når der sker ting som vi ikke kan kapere. Som normale mennesker (læs studerende) kan man ikke bare tage det næste fly til en random destination, som jeg ville ønske man kunne. Derfor kan alternativer jo være en løbe tur, eller det jeg rigtig godt lide; cykle ture. Cykleture er altid rare og man får frisk luft, tankerne ud og man kommer bare væk fra det dårlige. I stedet for at være hjemme, eller slave til sine electronic devices. I den tid uden min iPhone følte jeg mig virkelig tom, og så opdager jeg hvor bundet man er til det bindende middel. JEG føler mig som en slave af elektronikken i dag, og gad godt at løsrive mig fra det, men når man først er kommet i den onde cirkel er det bare svært at bryde ud igen. Det er som om jeg hele tiden skal tjekke min telefon, og bliver ligesom lidt skuffet når der ikke sker noget. Når man ikke får besked fra ham, når der ikke er nogen der har liket billedet på instagram, når venner ikke svarer på beskeder på hhv. facebook, snapchat, WhatsApp, m.m Ja chat-mulighederne er jo kæmpe store i dag og der findes så mange forskellige kommunikationsformer i dag. En gang i mellem er det bare rart at lukke ned for det, og selv styre vores eget liv. Søndagens thoughts, god weekend derude //M

Hurra for iPhonens fleksible billedtagning (lol). 

Adventure Time

Ja, så blev det en omgang adventure time i flotte flotte Østerbro, hvor turen spontant gik til Østerbro og Langelinjen. Det var super skønt at gå rundt i det flotte vejr og få en masse frisk luft til hjernen og kroppen. Jeg følte i hvertfald jeg fik brugt min dag fornuftigt i forhold til andre dage (hvor jeg sidder foran computeren eller telefonen). Der er nogle smukke japanske blomst-træer over det hele der ude, så der skulle bare tages en masse flotte billeder. Jeg håber da også at vejret bliver så godt som det var i tirsdags, så jeg kan komme mere ud på adventure! God påske alle sammen //M

Selfies

Åhh, hvor er baghaven lækker når solen er ved at gå ned! Den udsigt kunne jeg kigge på året rundt! 

Nå, nu til overskriften som afslører dagens emne! Ja, selfie-fænomenet er gået hen og overtaget verdenen. Vi er jo mennesker, og vi elsker os selv og vi elsker at se os selv eksponeret på bedste vis. Kig bare igennem en iPhone og se hvor mange selfies der ikke er. Det mest underlige er at man nogle gange er pinlig/flov over de mange selfies man har, fordi at man helst ikke vil fremstilles som en narcissist (men det er vi alle, næsten ihvertfald). Hvis billedet bliver grimt sletter vi, bliver billedet godt poster vi på instagram og måske har billedet endda profil-billede-potentiale. Det gælder ikke kun på instagram og facebook, men også snapchat, den værste app af dem alle sammen. Selfie-appen burde man næsten kalde dem for. Det er sjovt at se på de forskellige snaps man får, for nogle folk er lidt mere påpasselige med hvad de sender, fordi de helst ikke til se grimme ud på snappen og derfor modtager man billeder af omgivelsen og diverse random ting. Selv jeg gør det, fx om morgenen hvor jeg ikke ser fabelagtig ud, så sender jeg da bare et billede af mit vindue. Men hvorfor skal vi gå så meget op i at udstille os selv på den måde? Det var lidt aftenstanker, hav det godt så længe og længe leve selfies //M

Ene

Hej blog, da jeg læste Linhs indlæg i går følte jeg for at komme med mit svar og mine tanker på det emne hun bragte op med tid. Jeg føler ligesom Linh, at tiden vi har er rigtig kostbar og at jeg vil til hver en tid, ønske at der fandtes mere tid, hele tiden (haha). Dog så nyder jeg at have rigtig meget alene-tid, da jeg så har rigtig meget tid til mig selv. Jeg er nok en person der elsker alene-tid, hvor jeg kan sidde og tænke på ting til bloggen og skrive lidt i min dagbog, rydde op og kigge mig selv i spejlet. Selvfølgelig er det også vigtigt at være i selskab med andre, for noget af det mest værdifulde man kan give er jo tiden. Man giver jo en del af sit liv, og hvem ved hvor længe vi lever? Jeg synes derfor at det er ærgerligt, at vi mennesker bruger for meget tid på vores elektroniske dele (ikke fordi jeg ikke selv er iphone-afhængig, selvom jeg godt ville være fri) - når vi i virkeligheden bør nyde hinandens selskab! Jeg prøver selv, men det er svært når man først er kommet i den onde cirkel. For vi bruger vel i første omgang de elektroniske kommunikationsformer, for at kontakte vores venner ikk? Hvorfor så stadig have telefonen fremme, når du for en gangs skyld er sammen med din veninde-som-du-ikke-har-set-i-100-år? Det var lige nogle late-night-thoughts, som jeg håber i vil tage med herfra. //M

Hvem er hende Maria Nhu?

• Mit navn er Maria Quynh Nhu Thuy Nguyen, kaldes Maria og Nhu
• Er lige fyldt 19 år
• Går på Københavns Universitet og læser som farmaceut
• Har bopæl i Kokkedal
• Lever nærmest i 150s, #pendlerliv 
• Er født i Danmark, men er fra Vietnam
• #single

• Jeg vil definere mig selv som værende meget mærkelig 
• Store trøjer kan jeg lide at gå rundt i, uden bukser derhjemme :3 
• Jeg har de mærkeligste drømme og fordomme
• Jeg er en fysisk lille person, og meget svag
• Hader overraskelser, vil bare have alting at vide med det samme

• Jeg har gået til klaver og badminton 
• Musik elsker jeg og det kan seriøst gøre så meget ved en
• Jeg elsker Miley Cyrus 
• Justin Bieber, d. 20.04-2013, ingen ord 
• One Direction, d. 16.06-2014, glæder mig 
• Lille fangirl inden i mig forsøger at bryde ud 

• Elsker derudover Youtube-sangeres originaler 
• Youtube, jeg elsker youtube fordi det er korte videoer
• Hvilket leder mig til at jeg hader serier fordi de fleste er så lange
• Jeg kan ikke sidde stile nemlig og spørger tit under en film
• Elsker faktisk tegnefilm

• Jeg elsker sko og jakker 
• Når jeg ser noget jeg virkelig vil have, kan jeg drømme om det 
• Jeg laver mange spontane ting så vel som spontane køb (impulskøb)
• Jeg tror selv jeg er shopaholic, fordi jeg er konstant på hjemmesiden Asos 

• Mit yndlings fag er matematik, men jeg vil ikke læse matematik på universitetet
• Jeg er studerende og dårlig til at prioritere 
• Jeg har svært ved at skabe overblik lige så snart tingene bliver uoverskuelig
• Min skole er nice og folk der bare kan lide kemi skulle overveje det 
• At læse som farmaceut har været en stor beslutning, for ærligt jeg hadede kemi i gymnasiet
• Jeg hader at læse (fedt at jeg så har valgt at studere)

• Charmerende? Ja det er jeg :3 
• Ikke den mest tålmodige person
• Jeg er dårlig til at forklare skole-ting 
• Jeg snakker vanvittig meget, og det har jeg fået af vide skulle være en gave at jeg kan det
• Jeg har dårlig humor, men synes selv at jeg er sjov 
• En yolo type er jeg ikke 
• Jeg er dårlig til aftaler, douchebag typen

• Jeg har nærmest mit eget sprog, som kun mine venner kan forstå
• Jeg har få men tætte venner, som jeg er så glade for 
• Min blog-mate, Linh, og jeg har gået i klasse siden 0. til nu hvor vi er skilt, selvom vi engang så hinanden hver dag, kunne vi finde på at snakke i telefon i timevis. Hvor kommer alt snakken fra?
• Min bedsteveninde eller hjerteveninde har jeg haft siden 4. klasse 

• Økonomi og mig er ikke gode venner
• Så jeg er en SU-slave 
• Jeg vil ikke være økonomisk afhængig af mine forældre, men det kan være svært når man ikke har prøvet andet
• Min familie er nok noget af det der betyder mest for mig 
• I sommers lærte jeg at værdsætte det man har og at jeg har en hel familie på den anden side af kloden der elsker mig lige så højt som jeg elsker dem. Læs indlæg her

• Jeg er socialmedie-afhængig (facebook, instagram, snapchat og bloggin(hvis det tæller))
• Jeg hader sne og har fødselsdag om vinteren 
• Hvis jeg ikke gik så meget op i udseendet ville jeg elske vinteren #honesthour
• Regnvejr er det bedste når man sidder indefor med tæppe på 
• Solskinsvejr er noget af det bedste, men det er kedeligt at ligge og sole sig
• Derfor må kombinationen af mild blæst og sol være noget af det bedste 

• Mærkelige tanker, det er lige mig 
• Jeg hader at tænke på døden, det er noget jeg ikke vil og kan acceptere 
• Kærlighed er også noget møg 
• Noget af det vigtigste man kan give, er ens tid (det er noget jeg selv skal arbejde med)
• At man bør droppe sin telefon i andres selskab (min bucketlist) 

• Jeg snakker ikke flydende vietnamesisk, men det kunne være nice 
• Jeg synes ikke selv jeg er god til noget, men det har jeg det fint med :) 
• Jeg er egentlig meget tilfreds med mig selv, selvom jeg ved at der er SÅ mange ting jeg kan arbejde på og er meget selvglad eller narcissist 
• Jeg elsker at læse denne slags indlæg hos andre bloggere
• Jeg er egentlig rimelig lykkelig lige nu for alt det der er omkring mig 

Det var svært at finde på alle disse ting om sig selv, men håber at i kunne lide det! Husk at følge os via bloglovin //M

The black sheep

I undrer jer nok over valget af blog-titlen, men den ligger til grund for at Love Your Life titlen, nok var en tand for sød til os, nu hvor vi er blevet lidt ældre og mere klog på blog-verdenen. Trenden er jo at have en lidt opsigtsvækkende titel som ligesom får læserne med. Nu er det ikke fordi at vi går rundt og føler os som det sorte får i familien, men lyder bare godt og bedre på fransk(sig det i hovedet tre gange med accent). Vi sad også og overvejede en masse andre navne, og det var svært kan jeg sige. Hvordan skiller man sig ud i blogland, på en måde som ikke er for plat og heller ikke er for mainstream? Forhåbentligt kommer vi stadig til at fastholde nogle af gamle faste indlægs-form som vi var så gode til, man skal helst kunne overleve i strømmen af alle de millioner af blogs der findes i dag! Jeg tror ikke at jeg er den eneste blogger, der har det på den her måde mht. kampen om overlevelse i blogland(overdramatiseret much?) //Knus M