Gradvist lærer vi ting om os selv på mange forskellige måder. Nogle gange på den hårde måde, og når det sker må man vel tage det med et smil. Der er altid et grundlag for de ting der sker i verdenen, for det der udgør vores skæbne er altså af de valg vi tager og ikke af tilfældighed. Selvfølgelig er det mere poetisk at lade tingene ske "randomly by chance", men når det kommer til stykket, vil vi som individer gerne selv tage vare om os selv og dermed bestemme vores egen skæbne. Nogle gange kan man godt tvivle på sine valg af forskellige faktorer, men i sidste ende må det nok give god mening alligevel. Hovedet har vel nok fornuft til at tage svære beslutninger i tåget tider også? Men om man så skal følge efter hvad følelserne siger? Jeg synes bare det er svært at skulle "vælge" mellem to de.. for mange af mine følelser føles ikke så permanente mere. Hvornår kan man så stole på sin følelser? Så ja, søndagens tanker om fornuft og følelser. Jeg har vist brug for mere positivisme banket ind i hovedet på mig.. men man kan ikke lade være med at blive glad når man får den her slags snaps! //M
1 kommentar:
Vores følelser kan ofte blinde os og give udslag i handlinger, som vi ikke kan genkende os selv i, når vi kigger tilbage.
Men samtidig kan vores følelser også ofte sige noget om, hvad vi egentlig vil, og hvem vi egentlig er. En klog pige sagde på et tidspunkt, at man nogle gange skal lære at være spontan. Og det er måske når vi er spontane, at vi er tættest på os selv.
I sidste ende kan du måske løse dit problem ved at søge i grænsefladen mellem din fornuft og dine følelser. Dér finder du måske den korrekte beslutning.
Send en kommentar