University

Hej blog, dette indlæg skal handle om Universitet, Uddannelse og Ansøgning eftersom det er efterspurgt af en anonym og tiden nærmer sig til studiestart og det hele, så her kommer min mini guide/fortælling og oplevelse efter 3.g. (lidt langt)

I løbet af gymnasietiden har jeg altid haft den idé om at starte på Odontologi-studiet(tandlæge) fordi jeg gerne ville være tandlæge. Det krævede bare lidt et ret højt snit (ca 10), og med de karakter jeg havde (det gik dårligt i nogle fag til eksamen), var der kun en lille chance for at opnå det mål og måske lige nå en standby-plads, men det krævede så bare at jeg i de sidste eksaminer skulle have top karakter. Og det er en presset situation, man står i, da man ved at ens fremtid afhænger lidt af det. Da det så gik op for mig at den plan ikke helt ville gå min vej, skulle jeg finde en plan B (mit snit blev ca 9,5). Første ide var at søge ind på Tandplejeassistent, og gå der i et år, hvorefter jeg så ville søge ind igen næste år på Odontologi men på kvote 2. Men følte ikke for at tage den chance, for hvad hvis nu jeg heller ikke blev optaget på Odont-studiet næste år? Hvad skulle jeg så? Fortsætte med noget jeg måske ikke ville? Den plan gik heller ikke. Det blev så Farmaci som en mulighed, da jeg var 100 på at kunne blive optaget pga det lave snit. Jeg havde faktisk også hørt mere om Farmaci uddannelsen end Odontologi (vidste ikke engang det hed det), så jeg havde faktisk mere kendskab til den uddannelse. Jeg blev så ved med at læse om flere forskellige muligheder, og blev fanget af både folkesundhedsvidenskab og biokemi, som jeg også valgte på mine prioriteter. Det lyder som meget, men hey, hvad hvis nu jeg hurtig faldt til rette der? Man ved jo aldrig før man prøver.

Min prioriteringsliste blev således: 1. Odontologi, 2. Farmaci, 3. Biokemi og 4. Folkesundhedsvidenskab. Jeg søgte stadig Odontologi som første prio, selvom jeg vidste at mit snit ikke var højt nok, man ved jo aldrig om der lige pludselig sker et fald i populariteten på uddannelsen. Så faktisk handler hele adgangskvotients-snittet om uddannelsens popularitet, jo flere med højt snit der søger ind, jo højere bliver adgangskvotienten. Det lyder umiddelbart rigtigt unfair, det følte jeg ihvertfald, men hvilken anden metode kan man gøre det på. Det fungerer jo her i DK, og sådan kommer det til at være beklageligvis.

En anden ting der så skete undervejs, som jo kan være meget normal, er tvivl som opstår. Da jeg var nede i Vietnam og tankerne kørte rundt omkring uddannelse og svar, var jeg ved at blive rigtig spændt, nervøs og meget spekuleret! I forvejen er det mega irriterende IKKE at være hjemme når man får svar, og så når der er dårlig net i Vietnam kan jeg jo heller ikke få direkte svar. Så jeg sad lige pludselig og faktisk var bange for, ikke at blive accepteret på Farmaci, fordi hvad nu hvis snittet lige pludselig bare steg til himlen?! Så sad jeg og tænkte, åh nej, så skal jeg på biokemi eller folke-uddannelsen.. og tankerne pinte mig, og jeg var nervøs fordi jeg tvivlede på min egen ansøgning. Da jeg så efter 100 års vente på en lorte bærbar fik svar, om at jeg skulle starte d. 2. september 2013 på Farmaci vidste jeg ikke rigtig hvad jeg skulle tænke.. Yay, vel? Ja.. havde ikke rigtig fattet det, og var mest glad for ikke at blive optaget på noget af det andet. Følelsen af lettelse, blandet med lidt skuffelse var ihvertfald i mig.

Så kom tiden hvor jeg startede på Farmaci-skolen, og i starten var alting så spændende og var pisse nervøs! Følte virkelig at det var første gang jeg var alene, fordi mine to skole buddies Linh og Michael var ikke med mig, som de altid har været. Men det var intet problem, fordi studiestarten var luksus. Jeg fik en hel masse nye venner, og folk er så forskellige og åbne, hvis man er åben for dem! Det handler om at være imødekommende og ikke dømme andre på det ydre, ja det lyder som en omgang cliché, men det holder sgu. Det har været utrolig fedt at kaste sig ud i det ukendte, for man kender jo ikke folk og det er helt udenfor de trygge rammer lige pludseligt.

Selve studiet er meget kemi-orienteret, sjovt nok, og det kan være hårdt med så meget laboratorie-arbejde hele tiden. Men med de rigtige venner i hånden, så kommer man godt i gennem. Man bliver også vant til de lange dage på skolen, så hvis du kan lide at være meget på din skole, er det ihvertfald det rette sted. Studiet er kombineret af klassetimer, forelæsninger og laboratorie timer.
Jeg synes, at alle folk er rigtig hjælpsomme og tager sig rigtig godt af hinanden. Jeg har været så heldig at komme ind i en rigtig god klasse (førsteholdet), hvor vi stadig er mange og holder godt sammen. Studiet er kåret til at være et af Danmarks bedste studiemiljøer, pga. den gode stemning, de mange traditioner (som Kittelritualet) og det gode samarbejde på kryds og tværs mellem de studerende. Og så til det sociale, så er det virkelig mange arrangementer. Men jeg lærte at det ikke er det hele man skal komme til, hele tiden, for at have det godt, for der sker ca. de samme ting med de samme mennesker. Da det stadig var nyt var man overvældet af alt den sociale aktivitet der foregår på skolen, men det gør ikke noget at sige fra en gang i mellem.

Så konklusionen på det hele er at være åben over for de muligheder der bliver givet en, for i sidste ende kan det være at det var det bedste for en alligevel. Alt sker vel for en grund? Jeg er ihvertfald super glad for mit studie, og kan ikke vente med at fortsætte DAUDA. Så held og lykke til alle jer der søger en videregående uddannelse. //M